INTROFORLØB FOR NYE MEDLEMMER I THISTED SKYTTEKREDS.

Vi glæder os til at introducere dig til skydning. For at du kan få en god og sikker start som skytte, har vi lagt et program for de første fem gange, så du bliver introduceret til de vigtigste elementer og de sikkerhedsmæssige aspekter i skydning. Du vil blive instrueret af en erfaren og uddannet instruktør i hele forløbet og du vil også blive introduceret til det sociale foreningsliv med alle foreningens medlemmer.

Introforløbet foregår over 5 gange, og det er mandag fra kl. 17.00 – ca. 18.00.

1. Gang
Velkomst og rundvisning, Våbenkendskab, Sikkerhedsinstruktion, 
Grundlæggende skydeteori: Sigteteknik og Aftræk, 20 skud hvor du afprøver og andvender det du har lært.

2. Gang
Repetition af sikkerhed, Grundlæggende skydeteori: Stillingsopbygning og Vejrtrækning, 20 skud hvor du afprøver og andvender det du har lært.

3. Gang
Repetition af sikkerhed,  Repetition af skydeteor, Grundlæggende konkurrence. Efter skydningen, 5 prøve og 20 gældende skud.

Introduceres du til konkurrencebestemmelserne under DGI Skydning og træningsmulighederne i foreningen fremover.

4. Gang
Træning sammen med de øvrige skytter.

5. Gang
Træning sammen med de øvrige skytter Afslutning på intro/ indmeldelse i Skyttekredsen

Du betaler 300.- kr. for introforløbet, inklusive patroner. Derudover skal du meldes ind i foreningen. Spørg instruktøren eller i foreningen om kontingentsatser.

Fem gange er kun en smagsprøve på skydning, hvor du kun lærer den grundlæggende teknik. Skydning er en svær sportsgren, som kræver både teknik og træning. Du skal derfor ikke forvente at blive topskytte på kun 5 gange. Hvis du fortsætter med skydning stiller vi en erfaren træner til rådighed, og et godt fællesskab med andre skytter, så du i løbet af det første år kan blive en rutineret skytte, og løbende forbedre dine resultater.

Har du yderligere spørgsmål så spørg i foreningen eller kontakt en af instruktørerne.